imageSolen skinner, det grønne græs er kommet til syne, og fuglene kvidrer som er det en forårsdag. Billedet minder om en tid, hvor sneen stadig lå som et tæppe og beklædte det meste af Danmark. Mindet er kun lidt over en uge gammelt, men alligevel er der sket en verden til forskel. Sådan føles det ihvertfald lige nu.

Dagen i dag har været på farten, men den sædvanlige sti vi plejer at følge, har snoet sig forbi huse, træer og forhindringer. Vi er således endt et nyt sted end vi ellers så vaneligt plejer at ende. Stien ledte os i dag til en vuggestue. Ikke sådan en vuggestue med manglende hænder og børn der skriger med løbende 11-taller.

Nej det var en rigtig vuggestue, eller den rigtige! God så den ud på papiret, og lige så elskværdig ser den også ud i det virkelige liv.

Der var nærvær, humor, kram og god hjemmelavet mad. Sådan et sted jeg kan se min datter være i fremtiden, når jeg selv en dag skal udfylde min del af samfundsbyrden.

Heldigvis er det langt ude i fremtiden. Hele to måneder, men jeg vælger at tænke på det, som er det en evighed. For det må helst ikke komme for tæt på! Derfor værner jeg idag om de minder og fantastiske stunder vi har haft hjemme, og på farten, og glæder mig til at se, hvor stien vil føre os hen i fremtiden.